Plakater kan anvendes stort set alle steder

Plakater kan anvendes stort set alle steder

Tidligere kiggede man skævt til det at bruge plakater, fordi man så det som en lidt fattigrøvs-udgave af at have malerier hængende, men i dag er det heldigvis vendt rundt i den forstand, at man ser alle typer af mennesker i alle aldre og sociale sammensætninger benytte plakater.

Det kan blandt andet hænge sammen med, at det passer fluks ind i vores tids tendens med, at tingene skal gå så hurtigt, og plakater er så meget nemmere at smække op på væggene, end hvis man skal hen og købe et maleri, eventuelt have det i glas og ramme og finde et passende sted derhjemme til at hænge det op.

Plakater er nemme at trykke, de koster ikke så meget at masseproducere, og de kan hænges op med lethed, om det så er med tegnestifter, tape eller elefant-snot.

Derfor ser man også plakater brugt i bybilledet, når man skal gøre reklame for koncerter, et velgørende formål, en aktivitet, en indsamling eller videre, for det er ikke det store tabt ved, at plakaterne forgår i vind og vejr eller bliver ødelagt af forbipasserende på gaden.

Det er en indberegnet udgift, som man for eksempel ikke ville have råd til, hvis man skulle hen og bruge malerier eller store bannerreklamer til den slags eller for den sags skyld andet, der skulle slås op i større tryk.

Skoler, arbejdspladser og lignende kan hurtigt forkynde et budskab eller en meddelelse med plakater. Der er stort set ikke langt fra idé til færdigt produkt, for man kan næsten trykke dem selv på arbejdspladsen.

Plakater er også meget nemmere at transportere, hvis man agter at beholde dem mellem flytninger for eksempel. 

Man kan lige rulle dem sammen og smide en elastik om dem, så fylder de ikke så meget i hverken omfang eller vægt. Det kan man ikke sige på samme måde om indrammede billeder.